Bibliotekernes julekalender

Hold da magle, hvor er der meget videnskab, man ikke lige kender. Og bag hvert hjørne af videnskaben er der en hel række forskere og videnskabsfolk, der har brugt deres liv på at tænke tanker og vride overraskende opdagelser ud af universet. 

Men hvor mange videnskabsmænd og videnskabskvinder kender vi egentlig - og for hvad? Bryd med konventionerne og lav en ordentlig omgang julepynt, der bringer alle de oversete, banebrydende tænkere frem i lyset. 

Lav fx juleengle med videnskabshistoriens oversete kvinder, pynt op med kravleforskere eller lav et farverigt opfindelseskræmmerhus.

Her er nogle skabeloner til kravleforskere og videnskabsengle, du kan bruge:

Som inspiration til opfindere og videnskabsfolk, som du kan bruge i din julepynt, er her nogle af de mageløse personer, der blandt andet har gjort det muligt for os at overvinde virus, bygge robotter, forstå universet og ja, bare tænde for lyset, når det er mørkt: 

“Store danske videnskabsfolk”
https://www.experimentarium.dk/tema/store-danske-videnskabsfolk/

“Aha!” af Els Heinsalu
https://ereolen.dk/ting/object/870970-basis%3A38186345

“Mød ti videnskabskvinder, der ændrede historien”
https://dm.dk/nyheder/2019/ti-videnskabskvinder-der-aendrede-historien

“Fantastisk seje kvinder der reddede planeten” af Annie Christensen
https://ereolen.dk/ting/object/870970-basis%3A46378911

“Manden, der fik skåret sin hjerne i skiver : og 49 andre vilde videnskabelige forsøg” af Kristoffer Frøkjær
https://ereolengo.dk/ting/collection/870970-basis%3A48109985

100 store videnskabsfolk
https://www-sapaviva-com.translate.goog/?_x_tr_sl=en&_x_tr_tl=da&_x_tr_hl=en-US&_x_tr_pto=nui

Hvor har vi bare mange stjerner på himlen! Faktisk skulle der være over 100 milliarder stjerner i Mælkevejen, som er den galakse, Jorden holder parkeret i.

Har du prøvet at gå udenfor en aften, hvor der ingen skyer er? Så kan du se en masse forskellige stjerner. De har hængt på den måde så længe, at man for tusindvis af år siden gav navne til de figurer, de danner sammen. Du kan fx se Store bjørn, Dragen eller Cassiopeia.

Imens du venter på at komme ud og kigge efter stjerner på himlen, kan du øve dig i at flette dine helt egne. 

Måske har du nogle gange undret dig over, hvad der egentlig menes med “Big Bang”, og hvordan teorien om det opstod.

Nu kan du få svaret - og blive klogere på alt om 'Big Bang' - i dette Faktalink. 

Du kan bl.a. se en video, der forklarer Big Bang på 5 minutter. 

Og hvis du simpelthen bare må vide mere om, hvordan Jorden er opstået, så læs Johan Olsens bog “Bogen om verden”, som du kan låne på dit bibliotek eller på eReolen her   

Teleportering – har du hørt om det?  

I videnskaben er det, når man flytter en genstand direkte fra et sted til et andet uden, at genstanden bevæger sig igennem det mellemliggende rum. Spooky! 

Men på den anden side – hvor sejt ville det ikke være, hvis du fx kunne vågne mandag morgen i din dejlig varme seng, lukke øjnene igen og BAM!, så var du pludselig i dit klasselokale uden, at du behøvede at cykle til skolen i regnvejr. Eller hvis du nu kunne teleportere dig til et endnu federe sted? En øde ø med sandstrand og litervis af kolde sodavand. Nice! 

Nå, men teleportering er et begreb, som nogle forfattere også bruger, når de skriver bøger.

I “Tilly og bogvandrerne” kan du læse om forældreløse Tilly, der opdager, at hun kan rejse ind i de bøger, hun læser. Bogen er 1. del af en serie, så hvis du bliver helt opslugt af historien, kan du læse mere om Tilly i “Tilly og de forsvundne eventyr”. 

Begge bøger er skrevet af Anna James, og du kan låne dem som lydbog på ereolen.dk eller på dit lokale bibliotek. 

Kan du forestille dig en jul helt uden sukker? Naejj, vel?   

Men måske kunne det alligevel være sjovt at lave en sukkerfri, juleguf-challenge med din familie? 

For mange mennesker i Danmark - mindst 280.000 - kan slet ikke spise sukker, uden at det påvirker deres helbred. 

Der findes faktisk en sygdom, der hedder sukkersyge - eller diabetes - der gør, at man af helbredsgrunde bliver nødt til at spise mindre sukker. Der findes to slags diabetes –  type 1 og type 2. Type 1-diabetes er en alvorlig sygdom og er medicinkrævende, mens Type 2-diabetes for nogle kan holdes nede med livsstilsændringer, mens andre får medicin. Fælles for begge typer af diabetes er, at man skal spise mindre sukker. 

(Kilde: Diabetesforeningen diabetes.dk) 

Prøv at se, hvordan det ville være for dig – og din familie - at undvære sukker. Du fx kan starte med at lave lækker juleguf, men uden sukker. 

Du kan fx finde sukkerfri opskrifter i bogen “Sukkerfri børnefest : is, kager, desserter og søde sager” af Ditte Ingemann (som du kan låne på biblioteket) eller lave lækre snackkugler fra Diabetesforeningen.

Lad din familie prøvesmage dit juleguf, og se om de reagerer på, at der ikke er sukker i.  

Måske bliver det en ny juleguf-favorit! 
 

Universet er lidt ligesom en småkage med en helt vild kompliceret opskrift. Alle ingredienserne - det som småkagen består af - kalder man for grundstofferne.

Både du og jeg, og alt i vores omgivelser, består af grundstoffer. Har du en tablet, så består den af en hel masse metaller (fx kobber, guld og og aluminium) og grundstoffet kisel/silicium bruges bl.a. i de mikrochips, som tabletten bruger til at tænke med.

For at holde styr på alle grundstofferne har man sat dem op i et system. Det kalder man det periodiske system, og du kan bruge det til at gå på opdagelse i alt, hvad det omkring dig, består af. 

Prøv, at kortlægge det, du kan se fra dit spisebord eller som er i dit værelse, og sæt post-its på tingene med de grundstoffer, som de består af.

Skal du fx have salt til dine pomfritter, så består det af  grundstoffet Natrium (natrium) og grundstoffet Cl (Clor), mens sukker derimod består af en hel masse C’er (kulstof), H’er (hydrogen) og O’er (ilt), der sat sammen på kryds og tværs.

På nettet er der mange steder (fx på wikipedia, den store danske), hvor du   kan du finde ud af, hvad ting omkring dig består af - men der findes også flere, ret fantastiske bøger om grundstofferne omkring dig og i din hverdag.

Lån fx bogen ‘Grundstofferne Omkring Dig’, der er en fantastisk billedbog om alt det omkring dig, og hvad det er lavet af:

https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A48036821

Eller ‘Bogen om grundstofferne’ af Henning Henriksen, som er så god, at den har fået en kæmpe pris:
https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=874310-katalog%3ADBB0506765

Endelig kan du også spørge Biblioteksvagten.dk, der er en national spørgecentral, som kan hjælpe dig med at finde svar på alle verdens spørgsmål:

https://bit.ly/3DRkAu9

Litteratur-banko 

Nu bliver det sjovt! Du har måske prøvet at spille banko med din bedstemor engang i et eller andet forsamlingshus? Det er noget med, at en mand eller en dame siger en masse tal højt, som så skal passe sammen med de tal, man selv har på en bankoplade. Hvis man får en række eller pladen fuld, råber man "BANKO!", og hvis man er heldig, vinder man et pund kaffe eller en æske med Anthon Berg-chokolade. 

Litteraturbanko er så cirka 5 millioner gange sjovere - og du kan spille det med hele din familie. Gevinsterne må du lokke dine forældre til at købe - ellers spiller I bare om æren. 

Sådan gør I:

1. Lån bogen “Hvad er et æg? - bog om videnskab i hverdagen” af Johan Olsen på eReolen.dk 
2. Print bankopladerne ud eller spil virtuelt fra hver jeres tablet, mobil eller pc med dette link https://mfbc.us/m/ch3xa9m 
3. Saml hele familien
4. I vælger en, der læser højt af 1. kapitel: “Hvad er et æg?”, fra side 11-13.
5. Alle spillere vælger deres egne bankoplader, og I finder en blyant hver, så I kan krydse de ord af, som oplæseren siger, og som er på jeres bankoplader 
6. I kan spille med, at der gevinst ved den, der enten først får en række eller den, der får pladen fuld 
7. Husk, at råbe banko (og evt. slå i bordet), når rækken/pladen er fuld. 

OBS! Kun ordet i den bøjning, der står på bingopladen, gælder. 

Planet 9 er en teoretisk planet, som forskerne leder efter eksistensen af. De ved kun, at den muligvis et sted i det ydre solsystem.

Hvis du nu kunne opfinde en planet, hvordan skulle den så se ud? Hvem skulle bo på planeten, og hvad skulle den hedde? 

Tag en snak om det i familien, og lav en tegning af jeres udgave af Planet 9 med de farver, væsner, planter osv., som I synes hører hjemme på jeres planet. Brug evt. malearket her. 

I kan også være endnu mere kreative og lave planeten af fx papmache, silk clay, ler eller andet spændende materiale. 

Imens I er kreative, kan I lytte til Anja C. Andersens lydbog: “En lille bog om universet”. 

Du ved sikkert godt, at tyngdekraften er det, der trækker i dig - og får ting til at falde på gulvet. 

Ifølge rygter fik videnskabsmanden Isaac Newton idéen til sine teorier om tyngdekraften netop ved at se et æble falde ned fra et træ og undre sig over, hvorfor det egentlig skete.

I dag ved vi, at tyngdekraften i grove træk hænger sammen med en planets masse. Dvs. den mængde af stof planeten består af. 

Månen, der har en masse, der er næsten hundrede gange mindre end jorden, har således  en langt mindre tyngdekraft end Jorden. Det er derfor, du på gamle månelandingsfilm, måske har set astronauterne hoppe rundt i lange hop oven på månene.

Månen trækker dig simpelthen mindre ned, når du bevæger dig pga. den meget mindre tyngdekraft. Og vejer du 50 kg på Jorden, så er din vægt på månen lidt over 8 kilo.  

Men hvor meget ville du egentlig veje, og hvor højt ville du kunne hoppe på de andre af solsystemets planeter? 

Det kan du bruge følgende formel til at udregnet:

Dine vægt på Jorden  x Planetens  tyngdefaktor = Din vægt på en anden planet 

Kilde: https://da.calcprofi.com/hvor-meget-jeg-vejer-pa-andre-planeter.html

På videnskab.dk kan du også læse om, hvor højt du kan hoppe på andre planeter. På Pluto kan du fx hoppe 7,6 meter op i luften, uden at anstrenge dig!

https://videnskab.dk/naturvidenskab/se-hvor-hoejt-du-kan-hoppe-i-rummet

Læs mere om planeter og tyngdekraft: 

Vores solsystem

https://ereolengo.dk/ting/object/870970-basis%3A50853322

Små fakta om solsystemet
https://ereolengo.dk/ting/object/870970-basis%3A52890233

Kristian på sporet - rummet

https://ereolengo.dk/ting/collection/870970-basis%3A48739997

Rumrejser

https://faktalink.dk/titelliste/rumrejser-faktalink-light

Spørg Niels Bohr-instituttet

https://nbi.ku.dk/spoerg_om_fysik/fysik/gravitation

Obs! Det kan godt være, at tyngdekraften føles særligt hård at kæmpe imod, når du skal op om morgenen; men der er endnu intet bevis for, at tyngdekraften er særlig stærk, når man skal i skole.

Lys, vi bruger det hele tiden. Også uden at tænke over det: Lamper i huset og i klasseværelset, forlygterne på bilen, cykellygter, lommelygter, lygtepælene på vejen, når det bliver mørkt osv. 

Prøv, at lave en liste over alle de lyskilder, du kender. 

Og så er der jo det modsatte: Mørket. På nogle restauranter, kan man prøve opleve, hvordan det er, at spise med lyset slukket. Altså, i helt fuldstændig kulsort mørke, hvor man overhovedet ingenting kan se. 

Måske skulle I også prøve at spise aftensmad i mørke? Prøv at opleve, hvordan – eller om – det har nogen betydning for, hvordan I snakker sammen; og hvordan maden smager. 

Læs mere om lys i bogen, “Hvad er lys?”. Den er skrevet af Kay Barnham og Mike Gordon, og du kan låne den på biblioteket. 

Når man i fysik-timerne snakker om refleksion, betyder det tilbagekastning af én af følgende tre ting fra en forhindring:

• bølger (fx lys, lyd, vandbølger)
• makroskopiske genstande (fx en bold)
• mikroskopiske partikler (fx elektroner og neutroner)

Du har sikkert godt set, hvordan en refleks lyser op, når lys fra fx bilerne rammer refleksbrikken. Det er skyldes, at brikken er lavet af et stof, hvor meget lidt af lysbølgerne absorberes og resten skydes tilbage.
 
Vidste du godt, at bilister kan se dig på 130-140 meters afstand, hvis du har reflekser på? Hvis du ikke har reflekser på, kan billister først se dig på 25-40 meters afstand, og det er faktisk alt for sent, hvis de skal nå at bremse op og køre uden om dig.

Husk derfor altid at tage reflekser på her om vinteren, når du går eller cykler i trafikken. 

Bliv klogere på naturvidenskab - læsetips:

Alt om videnskab - universet: Junior

Grib fysikken

Basisfysik C - kernestoffet

Vidste du, at du kan bruge musik som en slags husketeknik?

Vores hjerner er mestre i at forudse, hvad der sker lige om lidt. Og det er faktisk pga. den evne, at vi elsker at lytte til musik.

Når mønstrene i musikken er, som vi har forudset, udskilles der et stof i hjernen, som hedder dopamin - men stoffet bliver faktisk også udskilt, hvis musikken afviger fra vores forudsigelser på en måde, som vore hjerner godt kan lide det.

Men hvad har det så med din drilske pinkode at gøre?

Din arbejdshukommelse, som du bruger, når du for eksempel skal huske talrækker, er faktisk ret begrænset. Den kan bedst overskue mellem fem og ni genstande.

Grunden til, at du kan have svært ved at huske din pinkode på mobilen, men fint kan huske teksterne til alle Justin Biebers sange, er fordi, din musikalske hukommelse er ret magisk.

For din hjerne kan langt hen ad vejen forudse, hvad der sker i en sang lige om lidt, baseret på det, den lige har hørt. Derfor kan du huske meget lange sange uden at overbelaste din arbejdshukommelse.

Derudover, er vore sanser med til at aktivere vore minder. Derfor - jo flere sanser, der indgår i det øjeblik et minde skabes - des stærkere og mere sandsynlig er det, at vi husker det. Med høresansen i spil vil de fleste sange påvirke os mere, end en pinkode gør.

Hvis du har problemer med at huske din pinkode eller Moster Oles telefonnummer, kan det altså være, du skal kaste dig ud i at skrive en lille sang over den talrække, der bare ikke vil sætte sig fast. :-)

Har du lyst til at lære mere om, hvordan din hjerne virker?

Den talentfulde hjerne

Sådan påvirker musik hjernen

Om arbejdshukommelsen

Vi opfatter alt omkring os med vore sanser - resten tænker vi os til.

Vore øjne opfanger lysindtryk, vore ører giver opfatter lyde og næsen kan opfatte, om det måske er på tide, du skifter sokker, eller hvad I skal have til aften.  

Men hvad hvis vi alle sammen pludselig mistede en sans. Hvilken model ville vi lave af verden? Og hvad skulle vi gentænke, for at få vores verden til fungere? For flere med et handicap er det hverdag, at skulle navigere uden en eller flere sanser. 

Prøv fx at tage opvasken sammen med bind for øjnene - eller hvor den ene ikke må tale (bind noget for munden) og den anden ikke må se. Hvordan kunne I hjælpe hinanden? Og hvad bliver pludselig svært?   

Prøv også at forestille jer hvordan I ville opfatte verden, hvis ingen af jer kunne opfatte lys. Gå fx fra hoveddøren til et bestemt værelse i jeres hus/lejlighed og beskriv med bind for øjnene, hvor du befinder dig ud fra hvad du kan se lugte og høre. Optag beskrivelsen på en mobiltelefon og lad de andre gætte, hvor de tror, du befinder dig ud fra dine sanseindtryk/beskrivelser.  

Lyst til mere om sanser, så lån 'Sammen om sanserne' af Ina Victoria Haller eller 'Sanser' af Steve Parker - på dit lokale bibliotek. 

Er der mon liv i rummet? Hvad tror du? Tror du, der findes rumvæsener? Hvis ja, hvordan ser de ud? 

Prøv at tegne nogle rumvæsener, fx ved hjælp af denne vejledning, og digt en historie om, hvordan dine rumvæsner opfører sig. Spiser de makaroni og ost eller cykellygter? Har de tøj på eller går rundt med bare numser?  

Vil du vide mere om liv i rummet, så læs mere i bogen “Liv i rummet” af Sigurd Toftdahl Terkelsen, som du kan låne på dit bibliotek eller på eReolen.dk.  

Når vinteren rammer, og der virkelig bare bliver koldt udenfor, så kan man nemt blive forkølet og måske endda få feber. Hvad sker der egentlig i kroppen, når man får feber?

Antallet af hvide blodlegemer (kroppens soldater) stiger, og de frigiver et stof, som påvirker kroppens termostat, så den bliver indstillet til en højere temperatur. Man kan sige, at stofferne går hen og skruer op for varmen - og så får du feber.

Men hvad sker der egentlig, når du får LÆSEfeber? Så får du helt vildt meget lyst til at læse, og du løber ned på biblioteket og låner en kæmpe stak bøger.

Vi glæder os til at se dig!

Hvis du har fået LÆSEfeber, men ikke har mulighed for at komme på biblioteket, kan du låne bøger på nettet på ereolengo.dk eller på din mobil via appen eReolenGO.

“Julen er hjerternes - men også overforbrugets - fest”. Måske har du hørt de voksne sige noget i den retning, mens de står i kø i Elgiganten med en bunke ønskesedler i den ene hånd og et rødglødende dankort i den anden hånd.  

Folk giver den virkelig også gas med at købe ind, så man næsten ikke kan danse omkring juletræet på grund af de mange gaver, der skal gives juleaften. 

Men hvad med at spare på Jordens ressourcer og give genbrugsgaver i år?  

Find inspiration til, hvad du kan lave til din bedste veninde, ven, mor, far, hund, lillesøster, lillebror, bedsteforældre, skolelærer eller en helt anden, du gerne vil glæde. 

Smut ned på dit bibliotek, og lån bøger som fx: 

• “100 idéer til genbrug og krealeg” af Fiona Hayes 

Kreativ bog med 100 idéer til at lave sjove og flotte ting som fx armbånd, en blyantholder eller en strålende billedramme af æggebakker, tomme toiletpapirruller, paptallerkner og andre ting, du let kan finde. 

• “Julebogen : pynt, gaver, mad” af Sabine Lemire 

Få hjælp til at lave personlige gaver som fx “Giv et kram”, halskæder, en kaninpude, et vendespil, skål af perler og en dukkeseng. 

• “Fine & farverige gaver du selv kan lave” af Lisbet Lücke Larsen 

Opskrifter på alt fra pomponer, papirstjerner, stof-roser, papirsommerfugle, dekorerede opbevaringsglas, fuglehuse af papir, hæklede gavebånd, smykker fra perleplade, badges og meget andet.  

Kroppen har godt af at blive holdt i gang og bevæge sig.

Hvis du har brug for motivation til at komme op af sofaen, kan du måske kaste dig over de her spil til Playstation4, XBOX eller Wii, som får din puls godt i vejret. Du kan låne dem på dit lokale bibliotek eller på bibliotek.dk

Just Dance 2020 (Playstation 4 eller XBOX)

      Zumba Fitness (Wii)

    Wii Fit Plus (Wii)

Der findes også mange bøger, som kan gøre dig endnu klogere på, hvordan kroppen fungerer.

Lån bøger på dit lokale bibliotek eller på bibliotek.dk, fx:
 

• Mig og min krop, Charlotte Louise Koldbye
• Kroppen, illustreret leksikon for børn
• Kroppen, Richard Walker
• Kroppen, Frida Bejder Clausen
• 50 gakkede ting mennesker gør

Julen er hjerternes fest, siger man. Men helt ærligt, så gik det heller ikke uden hjernen. Uden hjerne ville ingen kunne huske, at du skulle have julegaver. Og du ville ikke kunne kende forskel på lugten af nybagte brunkager og muggen armhule. 

Du har sikkert set et billede eller en tegning af en hjerne, og du ved sikkert også godt, at hjernen består af to halvdele: Højre hjernehalvdel, der styrer venstre del af kroppen, og venstre halvdel, der styrer højre del af kroppen. 

Men vidste du, at vi også har noget, der hedder lille- og storehjernen, hjernebarken og hjernestammen? Eller at hjernen består af en hel masse centre, der blandt andet styrer din personlighed, hvad du husker - og om du kan skelne mellem mennesker ud fra deres ansigter? 

Få styr på din hjerne

Hjernen er også det sted, tankerne dannes, og hvor dit 'jeg' sidder. Det er på en måde dér, hvor hele din verden sidder; men det er jo ikke lige så nemt at lukke op og se, hvordan det hele spiller sammen.

Det kan du imidlertid nemt fikse ved at bygge din helt egen hjernehat. Med sådan en kan du gå med hjernen uden på hovedet, og se hvad flere af dine hjernestrukturer gør, og hvor de er placeret. 

Og faktisk kan man sagtens gå rundt med sin hjernehat indenunder sin nissehue - men det må du selv om, det skal vi ikke blande os i. 

Lær, hvordan du laver en hjernehat ovre hos de gode folk på Hjernen i fokus.

Eller læs endnu mere om hjernen på eReolen GO!, hvor du fx kan læse de her bøger:

‘Hjernen’ af Maja Plesner

‘Mig og min hjerne’ af Charlotte Louise Koldbye

‘Det er min hjernes skyld : en guide til teenagere og deres voksne’ af Nicola Morgan

Du kan også læse mange flere fakta om vores fantastiske hjerne i dette faktalink. 

Nogle mener, vi snart vil kunne printe alt med 3D-printere: huse, organer, tøj og maskiner. Fremtidens printere forventes at kunne printe genstande atom for atom, og så ville du måske pludselig kunne printe ting fra dine yndlingsbøger og serier.  

Hvis det kunne lade sig gøre, hvad skulle det så egentlig være? Lav en liste med din top 3! 

Prøv en dag som laserprinter
Hvor almindelige printere kun efterlader sig blæk i et lag - og på et stykke papir - så printer 3D-printeren i flere lag og oven på hinanden. Den bevæger sig ikke kun i længden og bredden, men også i højden - ligesom når du bygger med legoklodser.

Men for, at man kan få 3D-printere til at producere en genstand, har man behov for den rigtige arbejdstegning, der skal bruges til at sende instruktioner til maskinen. Det er faktisk ikke helt let, fordi man både skal tænke 3-dimensionelt og på, hvordan man bygger det i lag.   

Prøv det selv: Find en (simpel) ting, du gerne vil bygge i LEGO. Lav en tegning, og få en anden til at bygge den via instruktioner, du giver ham/hende, mens vedkommende sidder med ryggen til. Giv instruktionerne, sådan at 'tingen' bliver bygget i lag på lag. Sammenlign bagefter: Ligner resultatet din tegning?   

(Du kan også prøve med plus-plus, klodser eller andet). 

Byg andre ting med lego og meget andet - på eReolen

Har du et dominerende næsebor? Det har de fleste – faktisk 85 % af verdens befolkning. 

Prøv at hør, hvad Sørine forklarer i denne video - og find ud af, om du også har et dominerende næsebor.

Vidste du, at det faktisk er lidt juleaften i dag?

Før kristendommen kom til Danmark, fejrede vikingerne jul. Det var en stor fest, hvor der blev drukket masser af mjød, og de hyldede de nordiske guder og fejrede, at solen var på vej tilbage. Derfor mener flere historikere, at julen fandt sted på dagen for vintersolhverv, som er i dag, d. 21. december. Det er årets længste dag, og fra i dag af bliver nætterne kortere! 

Så da kristendommen skulle indføres i Danmark, var de kristne kloge nok til ikke at ville tage denne festdag fra de hedenske danskere. I stedet for rykkede de bare festen et par dage, så vikingerne stadig kunne feste og drikke og spise god mad, men nu skulle de bare hylde Jesus og Jomfru Maria. Sådan kom solhvervsfesten til at ligne den jul, vi kender i dag, hvor vi jo stadig fester og spiser god mad!

Du kan læse mere om Solhverv på Lex.dk.

Lav dit eget kompas (kilde Experimentarium) 

Et kompas virker ved hjælp af magnetisme. Her får du opskriften på at bygge dit eget kompas. 

Hvad skal du bruge:

En skål med vand 

En lille plade af flamingo eller træ 

En stangmagnet 

En stor synål 

Hvordan gør du:

Gør nålen magnetisk ved at trække den hen over en af magnetens poler. Det skal gøres mange gange, mindst 30. Det er lettest at lægge magneten på et bord og holde i den ene ende af nålen, mens den føres forbi magneten med samme bevægelse hver gang. 

Synålen skal ikke trækkes frem og tilbage, men i samme retning hver gang. Løft den op, når den har passeret magneten - og begynd forfra. Det er også vigtigt, at du bruger den samme pol på magneten, hver gang. 

Læg nålen ned på pladen af træ eller flamingo og læg pladen i en skål med vand. Nu vil nålen lægge sig, så den ene ende peger mod nord og den anden mod syd. Tjek med et rigtigt kompas, om det passer. 

Hvordan virker kompasset?

Elektriske strømme i Jordens indre skaber et magnetfelt om hele kloden. En kompasnål peger mod nord, fordi strømmene trækker i den magnetiske nål. 

Hvis du holder en magnet foran dit hjemmelavede kompas, kan du få nålen til at bevæge sig. Det sker, fordi magneten modvirker Jordens eget magnetfelt. 

Vil du læse en sjov bog om magnetisme?

Så skal du læse bogen “Drengen, der fik ting i hovedet – Guld på hjernen”, om drengen Karl, som bliver ramt af en meteor, så hans hoved bliver magnetisk. (Bogen kan lånes på biblioteket eller på eReolen Go!) 

Hvordan blev verden skabt? Er træers rødder så følsomme, at de kan mærke forurening i jorden? Tisser den kinesiske blødskildpadde virkelig ud gennem munden? Og kan det passe, at du på en måned slår så mange prutter, at det er nok til at puste 20 balloner op? 

Alt dette og meget mere får du svar på, hvis du får fingrene i bøgerne fra denne folder: “Den lille professor”. Bøgerne fra folderen kan du låne på dit bibliotek. 

Udover, at bøgerne gør dig klogere på en lang række spørgsmål om alt muligt mellem himmel og jord, så finder du også sjove facts og inspiration til vilde rekorder, forsøg og eksperimenter.  

Sååå,...hvad venter du på? 

Så blev det juleaften! Juhu! 

Vi håber, du har hygget dig med vores julekalender de sidste 24 dage, og at du får alletiders jul! 

Husk, at du altid kan gå på biblioteket og låne bøger, film, spil - og spørge os om hjælp. 

Har du fx et spørgsmål om naturvidenskab, kan du næsten altid finde en bog på biblioteket, som kan give dig svaret. Og hvis ikke du selv kan finde frem til den rigtige bog, kan du spørge Biblioteksvagten, om de kan hjælpe dig med at finde svaret på dit spørgsmål.

Vi glæder os til at se dig på biblioteket!